Hele udsmykningen skal tage hensyn til det bestående og historiske, men traditionen må gerne fornyes.
Hvordan indplacere noget nyt i den gamle historiske altertavle og kirkerummet?
Maleriet er en gammel genre, men må konstant forny sig.
Jeg har undersøgt muligheden for at mixe det nye med det gamle, frem for at matche det gamle.
Med de figurative motiver griber jeg fat i det gamle, herunder de gamle bibelfortællinger, men ønsker at åbne op for en ny form.
Som samtidskunstner sampler jeg forskellige genrer, som er påvirket af det digitales æstetik. I de sidste år, har jeg været optaget af, hvordan det digitale billede nedbryder og omformer vores måde at se virkeligheden på.
Mine værker har også en linje tilbage til impressionismen og pointillismen, som jeg tidligere har været optaget af. Ligeledes er jeg påvirket af interessen for byzantinsk kunst, herunder ikoner og mosaik.
Værkets form handler om, hvordan vi som nutidsmennesker har det med det religiøse maleri, og hvordan vi perciperer den fysiske og den åndelige verden. Vi oplever verden i pixels i dag. Vi ved godt, vi ikke ser den åndelige verden, når vi beskuer en altertavle, men vi ser et billede af den. Vi ved godt, det er en anden-hånds beretning, et filtreret billede.
Motiverne er som udgangspunkt figurative, men bliver abstrakte, alt efter perception og hvor i rummet beskueren befinder sig.
På den måde ønsker jeg, at beskueren i kirkerummet, med forankring i Bibelens grundfortællinger, får et nutidigt og rummeligt værk med mulighed for forskellige fortolkninger.
Farvernes mangfoldighed i værkerne skal afspejle en dynamisk, omskiftelig, tilsyneladende kaotisk, men dog himmelsk forestilling om alle farvers berettigelse.